Jacobsens Multiservice er klar til at hjælpe dig

Morten Jacobsen - Foto: René Lind Gammelmark

Morten Jacobsen var oprindelig i lære som murer, men måtte 1½ år før han var udlært springe fra på grund af, at han kom galt afsted med ryggen. Derefter fik han genoptræning og kom i lære som tjener på Hotel Fjordgården i Ringkøbing.  Hotelbranchen var dog langt fra ukendt, for da Morten var omkring 15-16 år var han opvasker på Hotel Lyngheden i Grindsted, men ville hellere servere, så det fik han ofte lov til. Efter han var blevet udlært, flyttede han til Hjallerup i Nordjylland, imens han arbejdede på det idyliske Hotel Ringkøbing på torvet. 
I hans fritid startede han Jacobsens Multiservice, hvor han klippede hæk, fældede træer og lagde belægning. 
Han havde et par år, hvor han var restaurantchef på Oslo bådene, men så fik han og kæresten barn, og han havde ikke lyst til, at skulle være væk 14 dage af gangen.
Han fik arbejde som tjener på Hotel Legoland i Billund, og begyndte igen at få lyst til at gøre mere ved Jacobsens Multiservice.

Han forlod Hotel Legoland for at hellige sig sit firma, og havde en del opgaver i forbindelse med vindmølleprojektet i Hoven som Best Energy stod for,   et projekt der varede i ca ½ år. Sidenhen er det blevet til en masse forskellige opgaver, som at rydde en have for at lave den helt forfra, klippe hæk, og meget mere. I øjeblikket har han 2 mand der ikke laver andet end belægningsarbejde. For 14-dage siden startede han op med at sælge og reparere havemaskiner, og i lokalerne på Chr. Lundsgaardsvej kan man købe forskellige maskiner. Desuden kan man få plæneklippere med videre repareret og serviceret.

Morten Jacobsen – Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark