Mand falder 3 meter ned af stige

Foto: René Lind Gammelmark

Onsdag formiddag kl. 09.38 blev brandmænd fra Trekantbrand i Billund og Grindsted kaldt
til Højmarksvej i Billund, på byggepladsen hvor Legos nye kontorer er under opførelse.
Her var en betonarbejder faldet 3 meter ned af en stige og landet på skulderen.
Stigebilen fra Grindsted blev brugt til at transportere spineboardet med den uheldige
medarbejder op fra byggepladsen og hen hvor ambulancen kunne få manden over
på båren.  Ud over Trekantbrand, Station Billund og Station Grindsted, var
Indsatsleder Torben Ravn, En politipatrulje, en ambulance fra Ambulance Syd, og
Akutlægehelikopteren fra Billund på stedet. Den uheldige blev kørt til Kolding Sygehus
med ambulancen til nærmere check.