Hr. P åbner ny butik i Grindsted

På torsdag åbner tøjbutikken Hr.P på Vestergade 7 i Grindsted. Det var her Danske Bank tidligere havde til huse, og sidst var det tøjbutikken Butik’n der boede der. Brødrene Jonas og Johnny Pedersen åbnede Wagner i Grindsted i 2009, på adressen Vesterbrogade 1, og da pladsen efterhånden var fyldt godt op, havde de i et stykke tid kigget på hvordan man kunne få mere plads, og da Butik’n så annoncerede at de lukkede, fik de fat i ejeren af bygningen, og lejede de nye lokaler. I forbindelse med flytningen træder de ud af kæden Wagner, og ændrer derfor navn til Hr.P. Det er det samme personale der står klar på Vestergade 7, og i en periode vil butikken på Vesterbrogade have åbent,som Outlet torsdage, fredage og lørdage så man kan komme forbi og gøre et godt køb, da varerne vil blive solgt til stærkt nedsatte priser da butikken skal tømmes.