Snigpremiere i Kulturhuset – Så længe jeg lever

Foto: René Lind Gammelmark

Knapt 100 var til en udsolgt Snigpremiere på Ole Bornedals film om musikeren John Mogensens liv.
Kl. 17 gik James Rasmussen på scenen, hvor han sang og fortalte historier om John Mogensen, som han spillede sammen med i Four Jacks.
James Rasmussen kunne fortælle en historie om at Four Jacks havde været i Ålborg og give koncert, og da koncerten var færdig ved 23 tiden, sagde John Mogensen til James,om ikke han ville med på Restaurant Kilden og havde noget mad, for han var sulten. Det gjorde de så, og de hyggede sig rigtigt, og da klokken nærmede sig 3.30 om natten, var de på vej hjem. Inde midt i Restaurant Kilden var der et springvand, og John Mogensen mente at han lige skulle have sig et bad, så han lagde sig op i springvandet med sit tøj på. Tjenerne fik travlt med at hente håndklæder, så John Mogensen kunne blive tørret. Næste aften da koncerten var forbi, sagde han til James Rasmussen om ikke de skulle tage til Restaurant Kilden, for det var da rigtig hyggeligt aftenen forinden. Det blev de så enige om, og da de ankom til Restaurant Kilden, kom tjenerne farende og hilste pænt på dem, og spurgte John Mogensen om han ville have et bad. Efter at have underholdt de fremmødte i 30 minutter , var det tid til spisning, og det foregik i forhallen til biografen. John Mogensens livret var Stegt Flæsk med persillesovs, og det var også det der var på menuen i biografen. Efter spisningen underholdt James Rasmussen igen i 30 minutter, hvorefter filmen ”Så længe jeg lever” blev vist.