Genoplev stemningen fra den 9. april 1940 på CF-Gården

CF Gården i Grindsted Foto: René Lind Gammelmark

Kom og genoplev stemningen fra den 9. april 1940 med personlige fortællinger og smagsoplevelser i form af Rich’s Kaffe og makroner lavet efter en gammel opskrift fra krigens start. Mandag den 9. april inviterer Billund Kommunes Museer til en spændende aften på CF-gården med fortællinger fra denne skæbnesvangre dag for Danmark i april 1940. Der er gratis adgang til det lille modstandsmuseum, ligesom kaffe og krigsmakroner er gratis.

Tre personer fortæller om deres minder fra den dag i 1940, hvor tyskerne besatte Danmark.

Kl. 17.00 fortæller Karen Søgaard
Kl. 18.00 fortæller Harry Hansen
Kl. 19.00 fortæller Jens Yde

Det sker fra kl. 16 til 20 på CF Gården, Hedemarken 16, 7200 Grindsted.