175 spiste sammen i Vestermarkskirken

Foto: René Lind Gammelmark

Mandag aften var der 175 til fællesspisning i Vestermarkskirken i Grindsted.
Det var en del af det landsdækkende initiativ “Danmark Spiser Sammen”, at Vestermarkskirken havde
inviteret til fællesspisning mandag aften.    Der var plads til 200 spisende gæster, så der var næsten
udsolgt. Hele kirkesalen var omdannet til Café område. Det er Nordeafonden der har taget initiativ til
disse arrangementer, og de opfordrede til at man tog sin nabo, en kollega, studiekammerat eller en
anden med sig ud og spise.

Aftenens menu var Hamburgerryg med forskelligt tilbehør, og bagefter var der dessertborde med kager
og desserter. En lagkage var sponseret af Guldbageren i Grindsted.   
Under hele aftenen var der forskellige musikalske indslag, og der blev også plads til en enkelt
konkurrence.

Det er ikke uvant for de frivillige i Vestermarkskirken at lave mad til mange, for den sidste mandag
i hver måned er der “Mandagsspisning”, hvor 80-170 personer mødes over et måltid mad. 
Hver onsdag formiddag er der Formiddagscafe.

Se billederne i galleriet her under.