Søndag eftermiddag havde Legoland i Billund besøg af Thomas Skov, Sara Bro, Mia Lyhne og mange andre kendisser.
Kl. 13 skulle de sammen med 10 konkurrencevindere prøve kræfter med trafikskolen i Legoland, for at teste om de kan det der skal til for at forny deres kørekort.
Legoland havde på deres facebookside lavet en konkurrence, hvor der skulle findes 10 heldige voksne, der helt ekstraordinært ville få lov til at forny deres kørekort i Legoland. For at deltage i konkurrencen om en plads, skulle de uploade et billede af dem selv fra trafikskolen i legoland, eller et billede af deres gamle kørekort derfra. I kommentarfeltet kunne de også nominere en person, der virkelig trængte til at få genopfrisket de helt basale køretekniske evner.
Vinderne blev udtrukket onsdag den 2. maj kl. 12. De 10 vindere fik ud over muligheden for at genopfriske Legoland kørekortet, også muligheden for at få familien med i Legoland.
Se billederne fra Legoland her: (klik på billededet for at se det i stor størrelse)