Onsdag den 9. maj 2018 mødte Grindsted GIF Serie 2 herrer Spangsbjerg IF på udebane.
Det var en god dag for Grindsted, for holdet vandt over modstanderne med 4-2.
Efter 5 minutter var stillingen til Spangsbjerg 1-0.
Efter 15 minutter udlignede Kasper Knudsen, ass. Christian H. Pedersen til 1-1.
Efter 45(+1) ,minutter scorede: Kenni Jensen, ass. Sebastian Øhlenschlæger til 1-2.
Efter 53 minutter var stillingen 2-2.
Efter 65 minutter var stillingen 2-3, da Christian Hansen, ass. Jesper Schmidt scorede mål.
Efter 82 minutter var stillingen 2-4, da Kenni Jensen, ass. Jesper Schmidt scorede mål.
Kampens spiller: Jesper Schmidt.
Grindsteds holdopstilling:
Jan Kristensen
Sebastian Øhlenschlæger
Morten Hedegaard Pedersen
Henrik Werge Nielsen
Jeppe Østergaard
Kasper Knudsen
Kenni Jensen
Christoffer Vivi Høgedalt
Christian Hedegaard Pedersen
Christoffer Wutborg
Jonathan Myint
Christian Hansen
Kevin Rajakumar
Jesper Schmidt
Træner Christian Thorne har skrevet dette referat fra kampen
“Den havde vi ikke helt set komme…”
Citat holdleder Jesper Øhlenschlæger. Og han sagde det vist 4-5 gange i bilen på vej hjem fra udekampen mod Spangsbjerg. En udebane der normalt byder os ret så store udfordringer.Og det gjorde den altså også igen onsdag aften. Men denne gang kunne vi med et stort smil kigge på måltavlen, da vi forlod banen i det nordlige Esbjerg.
Ingen tvivl om at Spangsbjerg har store kvaliteter, som flere gange voldte os problemer. Målet til 1-0 (ja, det lykkedes os igen at komme bagud) blev effektueret efter en særdeles rapfodet omstilling, hvor de lynhurtigt har 4-5 mand med på vores sidste tredjedel, og bolden spilles hurtigt mellem os. Lige på dét tidspunkt ligner vi et hold, der ikke er klar på at tænke hurtigt og arbejde hårdt i varmen. Men jeg kunne konstatere, at mine spillere løser opgaven, for der bliver skruet op på alle “knapper”, og det var ret så imponerende at overvære. Grand old målmand Jan Kristensen var nok engang på tilkaldevagt, og han gjorde en rigtig god figur med flere vigtige indgreb. Bagkæden arbejdede koncentreret sammen og havde et godt samarbejde med den centrale midte, der sled og slæbte defensivt samtidig med, at de satte spillet op offensivt. Kanterne var pågående og konstant truende, men tog også det defensive ansvar. Og i top blev der ligeledes udført et kæmpe stykke løbearbejde. Vores vilje til at arbejde hårdt giver også det gode spil, for der var mange flotte aktioner.
Udligningen står der “Kalle” på. Et hårdt hovedstød efter hjørnespark fra Christian Hedegaard Pedersen.
Og vi går endda til pausen med en føring. Ganske overraskende. Føringsmålet falder i de døende sekunder af første halvleg, hvor Sebastian Øhlenschlæger igen har åbnet sin højrekant og sender et perfekt indlæg over bagerst til Kenni Jensen, der med et perfekt hovedstød sender kuglen over i det fjerneste modsatte hjørne. Særdeles veludført. (Den glade cykelhandler fortæller os efter kampen, at han overhovedet ikke kunne se bolden “i solen”…. instinkt?)
Scoring efter hjørnespark opleves igen, men desværre er det hjemmeholdet, der kort inde i anden halvleg bringer balance i regnskabet. Og et par minutter efter udligningen får vi et gult kort, og jeg må indrømme, at jeg får da en bekymrende tanke eller to. Men så viser spillerne lige præcis dét, som kan gøre én stolt. Der bliver arbejdet endnu hårdere, og i undertalsperioden lykkedes det faktisk at komme foran 2-3 ved pågående Christian Hansen, der sættes flot op af Jesper Schmidt. Sidstnævnte havde spillet kamp for U19 aftenen før, og der blev trukket ret så store veksler på vores blot 17 årige talent. Jeg er imponeret over den unge gut fra Filskov – og det er alle på holdet. Og han forsatte det utrættelige arbejde, der små ti minutter før tid igen resulterer i et flot målgivende oplæg, denne gang til Kenni Jensen, der runder en flot kamp af med at blive dobbelt målscorer.
Efter nederlaget hjemme mod Billund har vi rejst os. Jeg er mere end tilfreds, for vi har heroisk hentet to sejre, og det giver selvtillid inden vi lørdag atter har Billund på menuen. Det bliver igen en kæmpe udfordring. Men alt kan ske. Det har jeg allerede sagt mange gange i denne sæsonen.