Den 2. maj mødtes de på Grindsted Stadion, og her vandt udeholdet fra Billund kampen mod Grindsted med 3-1.
Lørdag mødtes de så igen, denne gang på Stadion i Billund, og her vandt Billund over gæsterne fra Grindsted med 1-0.
Dermed lander Billund på en andenplads i serie 2, med 14 point scoret på 8 kampe. Grindsted har 13 point efter 8 kampe.
På førstepladsen i serie 2 med 20 point scoret på 8 kampe er FC King George fra Esbjerg.
Grindsted spiller næste gang den 17. maj kl. 19 på hjemmebane mod Esbjerg FC.
Træner Christian Thorne har skrevet dette referat fra kampen:
Kampens spiller: Sebastian Øhlenschlæger
Spillere:
Jan Kristensen
Sebastian Øhlenschlæger
Morten Hedegaard Pedersen
Henrik Werge Nielsen
Jeppe Østergaard
Kasper Knudsen
Kenni Jensen
Christoffer Vivi Høgedal
Christoffer Wutborg
Jonathan Myint
Christian Hansen
Kevin Rajakumar
Jesper Schmidt
Janus Jepsen
Fodbold KAN være ret så vigtigt
Den gik ikke. Det blev igen til et nederlag mod lokalrivalerne fra Billund IF, der havde stablet et flot arrangement på benene med spisende gæster i hallen, røg, nødblus og megafon på tribunen – og så havde de endda sørget for godt vejr.
Optakten til kampen var meget speciel for mig. Én ting var, at vi manglede et par stykker i truppen og at vores dygtige keeper Jacob Tønning måtte give fortabt under opvarmning – den beskadigede tommel var endnu ikke god – en anden at jeg blot et kvarter før spillernes ankomst til stadion havde fået en meget trist familiær besked. Fodbold er vigtigt i momentet, men….
Selvom tankerne vandrede andre steder hen, da spillere og ledere omkring holdet mødte ind, så kunne der findes motivation, for på Grindsteds hold er der heldigvis masser af gode knægte, unge mænd og efterhånden voksne mænd. Humøret fejlede ikke noget i truppen, men vi havde jo også præsteret godt i de seneste to kampe, der havde kastet seks point ind på kontoen.
Det blev en ganske fin kamp, hvor vi dog ikke helt ramte niveau fra seneste sejr i Spangsbjerg. Men vi startede godt, og var bedre end de blå, der virkede nervøse og usammenhængende. (Billund manglede vist også otte mand fra deres førsteholdstrup, fortalte de os). Efter 12 minutter har vi et godt tilbud ved Kasper “Kalle” Knudsen, og minuttet efter sender Henrik Bagger et skud på stolpen. Vi har et lille overtag, selvom modstanderen altid synes det modsatte. De fik lov at spille bolden i bagkæden inden vi tog fat. Ja, så har de bolden mest, men der var langt mellem farlige aktioner. Måske bedst illustreret ved Billunds ellers farlige Alexander “PC”, der mange gange fra venstre kant blot tog et træk ind i banen og slog en høj bold ind bagerst i feltet. Men han havde det også svært overfor én af vores pågående U19 spillere, Sebastian Øhlenschlæger, der havde et godt tag på Billunds normalt farligste, der kun i få glimt viste potentialet. Men som vi talte om inden kampen, så måtte vi aldrig afskrive “PC”, der desværre også blev matchvinder med en scoring 12 minutter før tid. Hvis vi var en smule bedst før pausen, så var Billund det efter pausen. Vi kæmpede alt det vi kunne i de sidste 45 minutter, der ikke byder på de helt store tilbud. Dog blev hurtige Janus Jepsen i den grad nedlagt af Billund keeperen, men dommeren mente ikke, der kunne fløjtes. Vores boks var i modsatte ende af banen, og det var svært at vurdere situationen, selvom det så voldsomt ud. Efter kampen kunne jeg konstatere fire blodige aftryk af knopper på unge Jepsens lår.. lidt kontakt havde der vist været. Slutresultatet blev 1-0 til hjemmeholdet, der igen kunne fejre dem selv som vindere af lokalopgøret. Og vi kunne forlade banen i skuffelse. Sådan er fodbold. Vindere… tabere… helte… skurke… Billund var vinderne, og vi var taberne. Men GGIF-drengene vil altid være mine helte, når de giver alt hvad de kan. Senere på aftenen mødtes vi til midtvejsfest i klubhuset. Her var alle vindere igen, for fællesskabet blev dyrket i dén grad. Jeg tog dog forholdsvis tidligt hjem. Tankerne var igen andensteds.