Mor og datter udgiver deres tredje e-kongebog

Pressefoto

Mor og datter (Bi Julius og Camilla Julius) fra Grindsted udgiver deres tredje e-kogebog “Movie Night”.

Kogebogen indeholder over 100 opskrifter, er en blanding af raw og tilberedte retter. Der er blandt andet tre lækre pizzaopskrifter, grønsagsfritter med forskelligt dip, burger, tomatsuppe, salater, både mad og søde tærter, forskellige kartoffelsalater, vafler, kager, kugler, chokolademusse, cookies, en masse opskrifter på krydderier og meget mere!

Ingen fancy ingredienser, kun økologiske råvarer fra følgende varegrupper:   frugt, grønt, nødder, mandler, frø, kerner, ureter (friske og tørrede), krydderurter, krydderier og kokos.  Desuden er der to opskrifter med quinoa. Langt de fleste af ingredienserne kan købes i en velassorteret dagligvarebutik, og nogle få er fra helsekostforretninger.

Selv følger de Anthony Williams (Den medicinske seer) kostprincipper, og opskrifterne er uden “no go”, som dækker over nogle fødevarer og tilsætningsstoffer, som fodrer virus, baketerier samt sygdomme i kroppen, og for at spise sig raske laver de mad og opskrifter uden disse “no go”.

Uanset om der følges Anthony Williams eller ej, er opskrifterne for alle, og de er lige til at gå til. Så få masser af inspiration til leg i køkkenet , og forkæl dine kære med nye lækre retter.

De har tidligere udgivet “Raw Sweet Adventures” og “Te-tid” som indeholder et lille udpluk af egne teblandinger, samt tip til høst og tørring af urter og blomster. Alle kan være med, uanset om man er nybegynder, eller måske er kørt fast i den samme te, og trænger itl ny inspiration, eller en te entusiast der straks må prøve noget nyt.

E-bøgerne kan købes her: http://biunik.tictail.com/ og her: http://soluuna.tictail.com/

Pressefoto

Pressefoto

Pressefoto