Så sker det : Rema 1000 åbner i morgen kl. 8

Foto: René Lind Gammelmark

I morgen tidligt kl. 8 klipper borgmester Ib Kristensen snoren ind til den nye Rema 1000 butik på Vestre Boulevard 5 i Grindsted. Nærmeste nabo er den nye ALDI butik.

Brødrene Allan og Bjarne Mortensen er Købmænd med stort K, og deres personale har arbejdet intenst på at blive klar til åbningen.   Den gamle butik på Vestergade 13, lukkede dørene for sidste kunde lørdag den 19. maj, men da Netavisen Grindsted var forbi tirsdag den 23. maj var butikken nærmest tømt for varer og inventar, og i den nye butik var de i fuld gang med at fylde varer på plads.   Når butikken åbner i morgen kl. 8, er der ikke langt mellem de 6 dagligvarebutikker i Grindsted.   Det er efterhånden ved at være otte år siden at brødrene begyndte at overveje at flytte butikken, og den nye butik får et salgsareal på godt 800 kvadratmeter, mod den gamle hvor de havde ca. 600 kvadratmeter salgsareal. En anden fordel er at der er flere parkeringspladser udenfor den nye butik, noget brødrene Mortensen er meget glad for.  Netavisen Grindsted var forbi onsdag morgen, og du kan se alle billederne nedenunder (klik på dem for at se dem i stor størrelse).