Lørdag den 23. og søndag den 24. juni er Grindsted igen vært for et stort cykelevent. Denne gang er det UCI Gran Fodo og afdeling af den Danske Post Cup for eliten.
Lørdag er der enkeltstart på en lukket rute.
Trafikmæssigt er det lørdag der kræver mest opmærksomhed. Her køres der enkeltstart på en lukket rute, der starter og slutter på Nørretorv og ellers går ud af Nørregade, Tronsø Parkvej, Nollundvej, Loftvej, Klostervej, Engmosevej, Juellingsholmsvej, Urupvej, Lamborgvej, Ølgodvej, Nollund Kirkevej, Lundhedevej, Vestre Ringvej, Tronsø Parkvej og igen Nørregade og Nørre Torv.
Der lukkes for trafikken omkring kl. 11.00 og åbnes igen omkring kl. 19.00. De husstande der ligger på ruten har fået direkte besked i deres e-boks.
Søndag der der en åben rute + lukket opløb
Søndag køres linjeløb, både for den danske elite hos ungdom og senior og derudover køres det internationale UCI Gran Fondo løb. Det sker på åbne ruter. Det betyder der køres efter færdselsreglerne, bortset fra opløbet, hvor der køres tre runder på en lukket strækning i Grindsted by. Denne rute går fra Nørre Torv, Vestergade, Vestre Ringvej, Tronsø Parkvej, Nørregade og Nørre Torv.
Linjeløbene har alle start og mål fra Nørre Torv og første løb starter kl. 8.00, mens rytterne forventes ind på den lukkede opløbsstrækning omkring kl. 16.00. Ruterne er lagt, så der også kommer Gran Fondo fest i omegnsbyerne. Feltet kører mod og gennem Hejnsvig og Vorbasse videre ind i Vejle Kommune, til alle deres gode bakker inden de rammer Filskov og Sdr. Omme på tilbagevejen til Grindsted.
Der er en lang og en kort rute, og der køres forskellige distancer. Selv om der køres på åbne ruter vil det være en god idé at køre hjemmefra lidt før, h vis man skal ud og køre på ruterne, for feltet vil selvfølgelig fylde godt op å vejene og der vil være brug for at de medfølgenede politifolk og marshals indimellem stopper trafikken imens felterne passerer.
Se flere informationer om ruterne her