Talent Billund holdt introdag for eleverne

Foto: René Lind Gammelmark

Søndag eftermiddag var forældre og kommende elever fra Talent Billund til workshop dag i Magion.

Agendaen var at bruge eftermiddagen sammen på oplæg om talentudvikling, kost og sportspsykologi.

Samtidig kunne man møde trænerne og muligvis nye træningskammerater.

Flemming Pedersen fra IKA (Idræts & Kultur Akademiet) og Stephanie Storbank (V) , formand for unge- og kulturudvalget i Billund Kommune bød de fremmødte velkommen.   Derefter holdt Louise Kamuk Storm fra Syddansk Universitet foredrag om talent og talentmiljøer.

 

Herefter var elever og forældre delt op i 3 grupper,  Grundskole, Aspirant og akademielever, og de deltog i forskellige workshops.   Blandt andet intro til ernæring, intro til sportspsykologi samt praktisk information fra trænere og fysioterapeut. Til sidst fik eleverne udleveret træningstøj, der skal bruges når Tanent Billund går i luften sådan for alvor til august.