Markbrand på Ansagervej mellem Grindsted og Krogager

Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Brandmændene fra TrekantBrand station Grindsted blev kl. 12.26 kaldt til en markbrand på Ansagervej mellem Grindsted og Krogager.

Det var et bål der var skyld i at græsset begyndte at brænde, og ca. ½ tøndeland græs blev ildens bytte.

Brandmændene fik dog hurtigt styr på ilden på græsmarken, der var omkranset af læhegn og andre marker siger Brian Fabricius til Netavisengrindsted.