Vorbasse Marked nr. 288 er nu igang

Formand Brian Madsen - Foto: René Lind Gammelmark

Vorbasse Marked startede tilbage i 1730, og årets udgave af markedet er dermed nr. 288 i rækken.

Formanden Brian Madsen bød kræmmere og gæster velkommen til årets marked, hvor man har en 25 års jubilar, nemlig Gunner Jensen der har været med i bestyrelsen i 25 år. Samtidig kunne han konstatere at vejret var helt perfekt, men bad dog både kræmmerne og gæsterne om at udvise forsigtighed på grund af tørken, og rygerne om at bruge de mange opstillede spande til at skodde deres cigaretter mv. i.  Man regner med at over 250.000 kommer og besøger markedet hvor der er rig mulighed for at købe alverdens ting og sager hos kræmmerne. Låsby Svendsen var som sædvanligt at finde i en af gaderne med heste.