Efterslukningen i Lundgård Plantage er i fuld gang

Foto: René Lind Gammelmark

Godt 40 brandfolk var i eftermiddags stadig i fuld gang med efterslukningen af den brand der af endnu ukendte årsager opstod fredag eftermiddag i Lundgård Plantage mellem Donslund og Stenderup. Brandfolkene anmoder folk om holde sig væk fra området så de kan få arbejdsro.

Anmeldelsen af branden kom kl. 16.53 fredag eftermiddag. Da indsatsleder Torben Ravn kom kørende ved Hejnsvig fredag eftermiddag mødte der ham en kæmpe røgsøjle der gik langt op i luften. Derfor var han forberedt på at det var en kæmpe opgave der her ventede. Heldigvis er han godt kendt i lige netop Lundgård Plantage, og det har været en fordel i forhold til bekæmpelse af branden. Brandmænd fra Middelfart, Brørup, Grindsted og Beredskabsstyrelsen arbejder på højttryk for at få efterslukket branden.

På mange af vejene ind i skoven ligger der stadigvæk slanger, for de skal bruges til efterslukningen. Det brænder langt nede i skovbunden, og derfor blusser ilden af og til op igen. Der er en lang vold lavet af gamle rødder fra tidligere fældning der besværliggør slukningen, for de kan ulme længe, for så pludselig at antænde igen.

Brandmændene fra igår er blevet udskiftet, så f.eks. brandfolkene fra Beredskabsstyrelsen i Haderslev blev i morges udskiftet med folk fra Herning, som så senere idag bliver udskiftet igen.  Inden Brandfolkene fra Grindsted blev kaldt til plantagebranden var de kl. 16.03 blevet kaldt ud til en brand i en uhøstet kornmark mellem Hinnum og Filskov, og her fik de hjælp fra Billund og imens de var til markbranden kom så udkaldet til plantagebranden, hvor Grindsted og Billund så kørte videre til mens Brande slukkede færdig.

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse