Totalt udsolgt til foredrag med Chris MacDonald og Peter Qvortrup Geisling i Magion

PR-Foto

Billetterne til gratis foredragsaften med to af de mest vidende og kendte danske sundhedsprofiler, Chris MacDonald og Peter Qvortrup Geisling i Magion onsdag den 12. september, er revet væk. 1.514 har tilmeldt sig. Det betyder der er UDSOLGT og lukket for tilmelding.

Tilmeldingen til den gratis foredragsaften med Chris MacDonald og Peter Qvortrup Geisling i Magion onsdag den 12. september er lukket, da der allerede er kommet 1.514 tilmeldinger, hvilket er kapaciteten i forhold til, hvor mange der er plads til.

 – Da vi udbød arrangementet troede og håbede vi på, at det ville være attraktivt og vi måske kunne fylde arenaen i Magion. Men at det er gået så hurtigt er overvældende og for mig et bevis på, at rigtig mange gerne vil have del i den store viden som de to personligheder har i forhold til sundhed, siger, Robert Terkelsen, der er formand for Voksenudvalget i Billund Kommune.

Det er Billund Kommunes Sundhedsstab der sammen med LIVA Healthcare og boligorganisationen Bovia der i fællesskab arranger den gratis foredragsaften med to af de mest vidende og kendte danske sundhedsprofiler, Chris MacDonald og Peter Qvortrup Geisling skriver Billund Kommune i en pressemeddelelse.