Grindsted Festuge starter på søndag

På Søndag starter Grindsted Festuge, der har 10 års jubilæum dette år.  

Festugerprogrammet bugner af tilbud, og søndag går det løs i Festugeteltet på Nørretorv.

Kl. 17.30 leverer Café Jydepottens syriske kok en ret fra sin hjemland, og madbilletter kan købes i Café Jydepotten i Grindsted, eller via linket, hvor der lægges et gebyr på 8,- kr. på billetten). Bestil spisebillet her
Kl. 19.00 begynder foredraget med en musikpædagog og en tidligere indsst fra det sikrede fængsel Enner Mark ved Horsens.
Arrangør: Grindsted Menighedsråd.

Mandag er der Samtalesalon i Magion Biblioteket fra kl. 19.30 til kl. 21.30.
Hvorfor tale sammen, hvis det ikke er for at blive klogere? Vinder man noget ved at få ret, hvis det, man får ret i, er forkert? Er det på tide at ændre en fordummende debatkultur ved at lytte til hinanden?

I løbet af de seneste år har der udviklet sig en debatkultur, hvor man råber mere ad hinanden, end man lytter. Enhver kræver sin ret, men tænker ikke på andres rettigheder. På de sociale medier føres der shitstorms, og der kræves det ene forbud efter det andet. Men hvorfor overhovedet diskutere, hvis det ikke er for at lytte og blive klogere på sagens nuancer? Efter en indledende peptalk ved sognepræst og forfatter Egil Hvid-Olsen fordeles deltagerne ved mindre borde, der forsynes med nogle samtalekort med forskellige problemstillinger. Herefter går debatten i gang med det mål at alle bliver klogere på de debatterede emner. Mød op for at blive klogere, ikke for at få ret!
Den lokale vinimportør, Ole Marcussen, vil inden den indledende peptalk introducere nogle vine, som deltagerne har mulighed for at købe et glas af til nedsat pris. Det vil også være muligt at købe øl, vand, kaffe og te. Arrangør: Magion Bibliotek og Egil Hvid-Olsen.

Bankospil i Festugeteltet på Nørretorv.
Mandag aften kl.18.30 er der Bankospil i Festugeteltet, her kan du komme og være med til en god gammeldags bankospil.
Arrangør: Grindsted Festuge.

Resten af ugen sker der en del forskellige ting, og du kan se det hele på www.grindstedfestuge.dk.