Bands in Progress Festival i Grinsted på Lørdag

Arkivfoto: René Lind Gammelmark

For tredje gang afholdes Band in Progress Festivalen på Nørretorv i Grindsted. Der er to scener, en kæmpe bar, og en masse boder med udenlandsk streetfood specialiteter samt en vinbar.

Festivalen har i år lavet et samarbejde med Grindsted Gymnasiums ‘Knæk Cancer show’, som de sidste 2 år har doneret næsten 100.000 kr. til kampagnen ‘Knæk Cancer’. De vil under festivalen have diverse arrangementer i deres telt for at gøre opmærksomme på deres show i oktober.

Som de andre år er Headspace også til stede. I år er der ikke det helt tunge rock, som vil dominere festivalen, men vi har været heldige at få fat i nogle virkelig spændende navne, som allerede har været radio aktuelle på P4 og nogle, som er anbefalet af Karrierekanonen på DR. På den lille scene i teltet vil der være beatles-cabaret fra Teater Malstrøm i Fredericias kommende forestilling ‘All you need is love’ og ellers vil 4 unge sing/songwriter fremføre deres musik. Den store scene indtages af bands fra Odense, Århus, København samt to lokale Bands fra Grindsted og Billund.

Festivalen er for hele familien, og de som elsker musik, festlig fællesskab med andre og mad fra eksotiske lande.

Musik fra 2 scener, Streetfood fra mindst 5 eksotiske lande, vinbar og kæmpebar. Diverse boder bl.a Headspace og GG Knæk cancershow 2018. Og så er entre fuldstændig gratis