Flere flyafgange til Riga med Air Baltic

Foto: Air Baltic

Fra den 31. marts 2019 udvider Air Baltic antallet af afgange fra Billund Lufthavn, således du kan flyve til Riga med Air Baltic hele 10 gange ugentligt, og fra den 29. april 2019 hele 11 gange ugentligt. Dermed bliver det endnu nemmere for dig at komme til den lettiske hovedstad. Derudover er flytidspunkterne planlagt, så du nemt kan nå en af de mange spændende flyforbindelser fra Riga videre ud i verden, herunder eksempelvis Tbilisi, Moskva, Odessa og Abu Dhabi. 

Flyv ud i verden med Air Baltic  
Air Baltic er et lettisk flyselskab, der blev grundlagt i 1995. Flyselskabet har et stort rutenet, der er attraktivt for både forretnings- og ferierejsende. 

Du kan allerede i dag flyve med Air Baltic fra Billund Lufthavn direkte til Riga syv gange ugentligt, men fra den 31. marts 2019 udvider flyselskabet frekvensen af afgange, så du kan flyve til Riga 10 gange ugentligt, og hele 11 gange ugentligt fra den 29. april. Den udvidede flyveplan betyder, at du får endnu bedre mulighed for at udnytte Air Baltics rutenetværk til mere end 60 destinationer i Europa og Mellemøsten. 

Fra Billund Lufthavn flyver Air Baltic med flytypen Bombardier Q400, der har plads til 76 passagerer.