Dagplejebørnene sang i Magion

Foto: René Lind Gammelmark

Torsdag formiddag var 40 dagplejere og omkring 170 børn samlet i Magion i Grindsted, hvor Vivian Nyeland Hansen og Mette Skriver havde arrangeret en sangdag.

Tidligere har Danmarks Radio haft projektet “Små Synger Sammen” men  de aflyste, og “Sangglæde” der er drevet af Sangens Hus overtog derefter projektet. Det betød også at traditionen kunne fortsætte, og derfor var de omkring 210 børn og voksne fra de kommunale dagplejere i Grindsted samlet i Magion.  Dagplejerne havde øvet med børnene siden august måned, og årets Tema var Bier. Der blev sunget mindt fem sange plus det løse.  Vivian Nyeland Hansen spillede på guitar og sang med, og hendes bror Bo spillede på trommer. Blandt de fremmødte var også bedsteforældre.