Ny lokal kampagne siger tak til kunderne for at handle i Grindsted.
Grindsted Handelsstandsforening har i de seneste par måneder gået og haft et ønske om, at give et velfortjent skulderklap til de lokalt handlende kunder, det gør man ved hjælp af streamers på butikkernes vinduer og andre steder i butikkerne. Butikkerne uddeler også papkort med budskabet på som tak for at de handler i butikkerne.
Handelsstandforeningen ønsker en kampagne der slår lidt på de bløde værdier, der sender et signal om at butikkerne bemærker at de lokale kunder vælger at handle i butikkerne, frem for at sidde hjemme foran skærmen, eller tage turen til storcentrene for at handle. Vi vil gerne understrege at når man handler i Grindsted, bidrager man til at man er med til at holde hjulene igang, at have et aktivt byliv hele året rundt, en hyggelig juleby med udsmykning, samt at Grindsted er en god uddannelsesby siger Kristian Duedahl.
Detailbutikkerne skal også kigge indad, og forsøge at finde på nogle sjove aktiviteter, og gøre noget ekstraordinært , så man trækker de lokale ind i butikkerne, hvor de får personlig betjening med råd og vejledning, hvilket ikke er muligt at få når man køber via en netbutik siger Kristian Duedahl.
Dette er starten på kampagnen, på sigt vil vi forsøge at gå skridtet videre, og måske lave streamere til bilerne, og kunderne vil måske få mulighed for at udpege månedens butik. Det er ikke kun detailbutikkerne der kan takke deres kunder, også håndværkere kan med fordel takke deres kunder for at bruge de lokale håndværkere. Grindsted skal jo gerne blive ved med at være en god handelsby siger Kristian Duedal fra Grindsted Handelsstandsforening.