Tæt på udsolgt til Lars Lilholt Storyteller 3 i Magion

Lars Lilholt - Foto: René Lind Gammelmark

Når Lars Lilholt gæster Grindsted lørdag d. 17. november, så tyder alt på, at det bliver for udsolgt hus.

I skrivende stund er der blot 88 billetter tilbage – og da vi i alt har 572 pladser at gøre godt med, ja så ser det altså ud til, at vi tænde den røde lygte og sige ALT UDSOLGT!

Det publikum kan glæde sig til, er Lars Lilholt Storyteller 3 – en aften fyldt med masser af god musik og krydret med gode historier og anekdoter.

Koncerten afholdes i Magion i Grindsted, og er blevet til i et tæt samarbejde mellem Grindsted Musikforening og Magion.

Både staben i Magion og os i Grindsted Musikforening glæder os helt vildt – det bliver en forrygende aften – og så er det jo ikke hver gang, at vi har lige så god gang i billetsalget…. 88 tilbage nu, og det er ganske givet allerede endnu færre skriver Grindsted Musikforening i en pressemeddelelse.

 

Billetter købes på  Ticketmaster.dk og der er også mulighed for at tilkøbe spisning før koncerten.