Dødsulykke på Tingvejen ved Stenderup-Krogager

Foto: René Lind Gammelmark

Mandag eftermiddag skete der et alvorligt færdseluheld på Tingvejen ved krydset Egebjerg Landevej ved Stenderup-Krogager.

En rutebil med 15 passagerer holdt stille ved busstoppestedet for at tage passagerer op, og en autocamper stopper derfor op bagved bussen, hvorefter en ambulance fra Ambulance Syd, kørte op i den holdende autocamper. Ambulancen var i færd med en sygetransport og kørte derfor uden udrykning. Patienen i ambulancen dør desværre ved ulykken skriver Newsbreak.dk . En bilinspektør er i øjeblikket igang med undersøgelser på stedet.  Akutlægehelikopteren fra Billund, lægebil, samt nogle ambulancer, politi og brandvæsen var på stedet. Føreren af ambulancen og føreren af autocamperen er kørt til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Klik på billederne nedenunder for at se billederne i stor størrelse.