Har Grindsted Ro- og Kajakklub en fremtid ?

Foto: René Lind Gammelmark

Grindsted Ro-og Kajakklub har været ved Engsøen i 46 år, men er nu truet på deres placering ved kanalen på grund af den massive grøde som har lukket ro vejen til Engsøen.

For første gang lykkes det i tirsdags, at ro igennem kanalen og ud i søen, efter at robådene ikke har været vandet siden juni måned på grund af den massive grøde.

Det er ligesom at spille golf på en kornmark.

Foto: René Lind Gammelmark

Vi har sagt nej til nye medlemmer efter sommerferien, vi mener ikke vi kan tilbyde nye roere dette. Det gør naturligvis ondt for Ro- og Kajakklubben.

Klubben har været i dialog med Billund kommune i 10 år om klipning af grøden, uden held. Det kan desværre betyde lukning af klubben, for disse forhold kan vi ikke leve med.

Klubben har en meget fin samling af robåde og kajakker.

Foto: Keld Toft

Rosporten har gennem tiden givet mange oplevelser for vores medlemmer i Grindsted til ind og udlandet. Der kan nævnes Hong Kong, England, Tyskland, Norge, og ikke mindst kajak ture i Danmark. Ja, man kan sige medlemmerne oplever verden fra vandsiden.

Grindsted Ro-og Kajakklub startede 1972 ved Engsøen af nogle ildsjæle i Grindsted, Jørgen Munck Knud Rasmussen med flere. Igennem tiden har mange unge mennesker haft deres ungdomstid i klubben.

Da jeg startede i klubben tilbage i 1976 var vi en flok unge mennesker der brugte alt vores tid i klubben. Vi lavede en 1000 m lang bane til kaproning på søen og var senere med til flere stævner i Danmark.

Klubben har i mange år været med til at tænde bålet til Sankthans i anlægget som var meget stemningsfyldt.

Politikkerne har været på besøg i klubben 2 gange for at se på problemet med grøden, ja nogle har da været friske til at prøve en robåd eller kajak.

 

Foto: René Lind Gammelmark

Vi håber Billund kommune finder en løsning for klubbens fremtid ved søen. Vi mener, at vores rosport giver meget trivsel/glæde og motion til borgene i Billund kommune skriver Keld Toft fra Grindsted Ro og Kajakklub i en pressemeddelelse.

Foto: René Lind Gammelmark