Bridgeklub fejrede jubilæum med guldturnering

Foto: René Lind Gammelmark

I 1963 startede den første bridgeklub i Grindsted, og i årenes løb har der været spillet bridge på Filskov Kro, Musikhuset på Gammel Vejlevej, Sydtoftens Plejecenter og Mødestedet. Idag er alle bridgespillere samlet i en klub der spiller på Mødestedet.

Den 7. oktober blev jubilæet fejret med en guldturnering med 120 spillere på Grindsted Gymnasium, og spillerne kom fra hele Danmark. Vinderne fik pengepræmier og de meget eftertragtede guldpoint, som er den mest værdifulde præmie indenfor bridge, der blandt andet også er med til at hæve spillerne op ad ranglisten.

To af klubbens medlemmer Inge Mikkelsen og Jytte Læborg blev samtidig udnævnt som æresmedlemmer af Grindsted Bridgeklub.

Klik på billederne nedenunder for at se dem i stor størrelse.