Hver fredag er der Idræt om dagen i Lynghallen i Grindsted fra kl. 9.00 til ca. 11.45
Programmet startede med rundstykker og kaffe, snak hygge og fællessang fra kl. 9.00. Det sociale fællesskab prioriteres rigtig højt og medlemmerne er mellem 60 og 90 år gamle. Kl. 10.00 startede aktiviteterne, og der er gymnastik i hallen, under kyndig ledelse af Gunvor Jepsen. Anny Sørensen giver gode råd og vejledning i Fitness rummet, mens Ove Brøgger styrer slagets gang i cafeteriet, hvor der spilles bob. Kl. 10.30 bliver halgulvet omdannet til forskellige boldspil, badminton, dart, bordtennis, stigegolf, og andre ting. Nogen gange når vejret tillader det er der udendørs aktiviteter såsom cykeltur på 20 km fra Lynghallen, hvor der er indlagte pauser.
Netavisen Grindsted var en tur i Lynghallen fredag formiddag hvor omkring 80 var mødt op for at deltage i hygge og motion, klik på billederne nedenunder for at se dem i stor størrelse.