Claus Elgaard holder foredrag i MAGION om Ludomani

Foto: Dennis Christensen

Onsdag den 24. oktober kl. 19.00  holder journalist og forfatter Claus Elgaard foredraget ” Med livet som indsats – en ludoman taler ud”.

Claus Elgaard var kendt som en af TV2’s mest eksponerede sportsværter. Altid velklædt og altid velforberedt. Men bag facaden var hans liv et kaos. I “Med livet som indsats” fortæller Claus for første gang om det spillemisbrug, der i flere år kontrollerede hans liv, og som bogstavelig talt var tæt på at slå ham ihjel.

Foto: Dennis Christensen

“Med livet som indsats” er også historien om Claus’ opvækst i skyggen af storesøsterens død. Om faderens spille- og alkoholmisbrug. Om et forlist ægteskab og et kaotisk kærlighedsforhold, som endte med en tragisk død. Endelig er det beretningen om den behandling for ludomani, som Claus opsøgte i 2008, og som hjalp ham med at vinde livet tilbage. Det er historien om en opvækst i misbrug af forskellig slags. Men det er også historien om at turde tro på livet. Om at turde leve – og ikke bare overleve. Det er vilje,tro og livsglæde. Og det er faktisk også en aften, hvor man gerne må grine – og kommer til det!

Det er Grindsted Husholdningsforening’s aftenskole der arrangerer foredraget i MAGION den 24. oktober kl. 19.00
Det koster 100,- for ikke medlemmer af Grindsted Husholdningsforening, mens medlemmer betalter 80,- kr.  Entre betales kontant ved indgangen, og alle er velkomne.