Eventyr med is i maven

Foto: Pixabay free

Tirsdag den 23. oktober kl. 14 har Høreforeningen i samarbejde med Vorbasse Seniorer foredrag i Sognehuset i Vorbasse med Asbjørn Skjøth Bruun.

Kom med på et grønlandseventyr
26 måneder med hunde, slæde, ski, is , sne, hård frost, storslået natur og ubrydeligt kammeratskab. Hør om mål, motivation, selv ledelse og at turde følge sine mål. Hør om drømmene, slædekørsel og det frie liv ved Sædepatruljen SIRIUS. Alt sammen krydret med en røverhistorie, en løgnehistorie og en enkelt skrøne fra den yderste forpost af rigsfællesskabet, hvor klipper, is og vilde dyr er dein eneste nabo.

Asbjørn Skjøth Bruun har mere end 1000 nætter i sovepose bag sig. Han er tidligere medlem af slædepatruljen SIRIUS og har en bred friluftserfaring fra natur, fjeld og vildmark. Han arbejder med væredier, mål og den personlige udvikling på sine ture og arrangementer, hvor han tager afsæt i sammenspillet mellem mental og fysisk styrke. Siden 2009 har  han på en humoristisk måde formidlet friluftliv og værdierne heri. Han har holdt mere end 200 foredrag og skrevet bogen “Vidder & Værdier” med dette udgangspunkt skriver Høreforeningen i en pressemeddelelse.

Alle er velkomne og det koster 60,- kr. inkl. kaffe og kage.