Se Isbjørnene fra Hotel d’Angleterre i Billund

Foto: Teddy Bear Art Museum

Lyset ved Bamsemuseets Isbjørne “Kong Frost” tændes fredag den 9. november kl. 16.00

Kom og vær  med til en hyggelig stund, når julelysene ved de fine isbjørne fra Hotel d’Angleterre tændes. Vi kan næsten ikke vente med at se hvor fine de er.
Teddy Bear Art Museum er det nye Bamsemuseum i Billund, og de ti naturtro isbjørne er Billunds nyeste juleattraktion. Aldrig har isbjørnene været så tætte på publikum, som nu på Bamsemuseets tag. Alle er inviteret til fest når isbjørnene i deres fineste puds holder julebal på Bamsemuseets tag.

Foto: Teddy Bear Art Museum

Kunstværket Kong Frost har inviteret til middag
Kunstværket er “en hilsen til det skrøbelie Arktis”. Isbjørnene var en meget populær attraktion på Hotel d’Angleterre i København hvor de pyntede hotellets facade både i 2015 og 2016. De kendes også fra TV2 udsendelsen “Jul på d’Angleterre”. Isbjørnene på over to meter er festligt klædte og pyntet med iskrystaller, glimmer og lys. Den gode julestemning omkring isbjørnene er skabt med lange spisebord omgivet af juletræer og gran.

Alan Evensen, der er kreativ direktør på Hotel d’Angleterre og hotellets ejer, Else Marie Remmen, fik inspiration til Kong Frost juletemaet i 2015 efter en tur i storbyens gader i New York. En konge, samt en dronningebjørn der inviterer til fest.

Alan Evensens ord om isbjørnenes nye hjem i Jylland
”Hvor det dog glæder mig at erfare, at isbjørnene skal holde julen 2018 på taget af et bamsemuseum – det er da helt forrygende. Jeg sender jer de allerbedste ønsker for en fantastisk jul og mange kærlige hilsner til hver og en af ”mine” Isbjørne.”

Foto: Teddy Bear Art Museum

Foto: Teddy Bear Art Museum

Foto: Teddy Bear Art Museum

 Programmet 9. november:
15.45  Vi mødes ved Teddy Bear Art Museums indgang til tonerne af hyggelig julemusik spillet af eleverne fra Billund Musikskole
16:00  Præsentation af isbjørnene og lyset tændes
16:05  Teddy Bear Art Museum er vært for varm æblegløgg til alle fremmødt

Der er en lille overraskelse til de første 200 børn.

Isbjørnene bliver på Teddy Bear Art Museums tag frem til Nytår.

Du er altid meget velkommen til at kigge forbi, og tage gerne et billede sammen med Kong Frost og hans følgesvende. #Teddybearartmuseum

Vi har åbent resten af dagen og du er velkommen til at besøg museet efter arrangementet – og selvfølgelig til at komme en anden dag! skriver Teddy Bear Art Museum i en pressemeddelelse.

I anledning af isbjørnenes besøg giver museet halvpris på entréen fra d. 9. november og til og med d. 21. december 2018.