250 hørte historien om Arlette – pigen fra Auschwitz

Foto: René Lind Gammelmark

Torsdag formiddag kunne Harry Hansen byde 250 tilhørere velkommen til foredraget Arlette – pigen fra Auschwitz.

Harry Hansen – Foto: René Lind Gammelmark

Torsdag formiddag havde 150 skoleelever fra Vestre Skole i Grindsted sammen med 100 andre tilhørere taget stolene i brug i Vestre Skoles aula, hvor 94 årige Arlette Andersen der har oplevet koncentrationslejren Auschwitz på egen krop skulle komme på besøg. Desværre kom hun ikke for hun havde nemlig været så uheldig og var faldet og brækket lårbenet, men arrangementet blev afholdt uden hende da hun synes det ville være ærgerligt at skulle aflyse. På grund af alder, er Arlette Andersens stemme nemlig ikke stærk nok til at tale selv, og derfor skulle Ole Dyrn under alle omstændigheder have holdt foredraget.

Ole Dyrn – Foto: René Lind Gammelmark

Foredraget foregik i Vestre Skoles aula, og der blev også vist indslag fra filmen “Arlette – en historie vi ikke må glemme”.

Efter foredraget var der kaffe, samt kage bagt af Karensmindes Venner.

Arrangementet blev afviklet i samarbejde mellem Besættelsessamling Grindsteds Venner og Ældre Sagen i Billund Kommune.

Klik på billederne nedenunder for at se dem i stor størrelse.