Astina.dk har fået vokseværk

35 årige René Høvinghof overtog i september bygningen Thorsvej 100 i Grindsted.  

PR-FOTO

Han sagde for lidt over 12 år siden sit job op for at blive selvstændig med Autotilbehørsfirmaet ASTINA.dk. Sidenhen har han måttet udvide pladsen 4 gange, og havde den første butik på Vestergade 134, hvor der tidligere lå Biltilbehørsbutikken Lyskurven med 299 kvadratmeter.

PR-FOTO

Da lokalerne blev for små gik han med planer om at bygge nyt i området ved Thorsvej, men blev bremset af lokalplanen.  Derfor tog han springet og købte lokalerne på Vestergade 126 hvor der var 536 kvadratmeter.  Han var allerede den gang godt klar over at der nok var behov for at skulle bygge til på et tidspunkt, og da det tidspunkt nu var nået at pladsen blev for trang overvejede han så mulighederne, og blev enig med sig selv om at man godt kunne bygge til , men det ville blive lidt en lappeløsning.

PR-FOTO

Han talte derefter med en ejendomsmægler for at høre hvilke muligheder han havde for at anskaffe egnede lokaler. Per Terkelsen mente at René skulle købe bygningen på Thorsvej 100 hvor der sidst har været solgt møbler, og efter grundige overvejelser blev det sådan. I de nye lokaler som han overtog i september er der næsten 2000 kvadratmeter, så der er masser af plads til vækst. Flytningen begynder om 2-3 uger, for der skal lige lave lidt om inden Astina.dk kan flytte ind med lager, showroom og webshop.

De gamle lokaler på Vestergade 126 er nu til salg, og hvis der er nogen der står og mangler en flot nyrenoveret erhvervsejendom på 536 kvadratmeter (124 kvadratmeter kælder)= med fuldt alarmanlæg, videoovervågning mv. så må de gerne kontakte ham.