Ny restaurant og mulig pop-up-shop i centrum

Foto: René Lind Gammelmark

”Der er ingen tvivl om det har en selvforstærkende effekt når der kommer for mange tomme butikslokaler. At få vendt strømmen kan hurtigt blive en ”Hønen eller ægget” diskussion, men hvis alle tager det ansvar de kan, så kan vi godt puste nyt liv i centrum af Grindsted på forholdsvis kort tid”.

Ejendomsselskabet Lunderuplund ejer Grand Hotel og kæmper en ihærdig kamp mod tomme lokaler. ”Det ligger ligesom i vores natur” siger Casper Rudnicki, Forretningsudvikler for selskabet, ”…men en anden, lige så vigtig del af vores natur er iværksætteri. Vi er en virksomhed bestående af iværksættere, blandt andet står vi bag erhvervsparkerne i Ølgod og Horne, hvor små og nystartede virksomheder kan leje sig til både produktions, lager og kontorplads”.

”Vi tror på deleøkonomi og vidensdeling.  Der er en masse gode ideer der aldrig bliver ført ud i livet netop fordi de kvæles i store opstartsomkostninger og manglende sparring. Vi har set det i vores to erhvervsparker og er helt sikre på at vi kan overføre vores erfaring herfra til detailhandlen også.

Det er heldigvis lykkedes at finde en lejer til restauranten, der efter en gennemgående renovering er klar til åbning igen 1. december.  Vi står dog stadig med to ledige lejemål – den tidligere Wagner butik og diskoteket i underetagen. Der er et kæmpe potentiale i lokalerne og vi er åbne for alle ideer.

Selv leger vi med tanken om en pop-up shop i den tidligere Wagner butik og håber på at finde en 5-6 iværksættere der kunne have lyst til at lege med. Det kunne for eksempel være en lokal webshop, en gårdbutik der gerne vil prøve kræfter med byen, en fotograf, billedkunster… alt er muligt. Vi byder ind med et attraktiv lokale og stordriftsfordele fra dag 1. Det praktiske som bemanding, markedsføring osv. tager vi os af. Iværksætterne kommer med varerne og dem der har lyst til mersalg og ekstra fokus på deres varer bliver og giver den gas

Bliver pop-up’en en succes vil det være naturligt at gøre den til en permanent del af Grindsteds bybillede. Nærmest som en slags talentudviklingsbutik hvor det er muligt for iværksættere at afprøve ideer og finpudse koncepter. Når de så føler sig klar til at stå på egne ben på egen butik er der plads og tid til en ny i fællesskabet”.

Brænder du inde med en god ide er du altid velkommen til at kontakte Casper på casper@rudnicki.dk

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.