Tidligere TV-journalist og politiker Ole Andreasen kommer søndag den 18. november kl. 14 i 10. klassecentret og fortæller om sine barndomsår i Grindsted og ikke mindst om Grindsted Kost- og Realskole.
“Derfra min verden går”
Ole Andreasen har gået på kost- og realskolen, mens legendariske Mogens Høirup stadig var skoleleder, og kan dermed personligt fortælle om inspirationen fra en af byens store kulturpersoner.
Siden sin skoletid har Ole Andreasen gjort karriere som dagbladsjournalist, TV-journalist, vicedirektør på Carlsberg og Tuborg, EU-politiker og meget mere – og så er han personen bag fortællerstemmen i TV-serien Matador.
Ole Andreasen vil inddrage kommentarer og eventuelle supplerende indlæg og anekdoter fra salen.
Billetter kan købes i Den Jyske Sparekasse. Billetter kan også reserveres ved mail: per@grindstedarkivet.dk. Resterende billetter sælges ved indgangen.
Dørene åbnes kl. 12, så interesserede deltagere kan mødes omkring GrindstedArkivets udstilling om kost- og realskolens hundredårige historie, bestående af fotos, fortællinger og ikke mindst skolens årsskrifter med årgangene 1918 – 2010.
Arrangør: GrindstedArkivet