Ny leder til Dagplejen i Billund Kommune starter 1. januar 2019

Tove Nedergaard

Det bliver Tove Nedergaard fra Herning, som fra 1. januar 2019 bliver ny leder i dagplejen i Billund Kommune.

Tove Nedergaard kommer aktuelt fra en stilling som områdechef for specialområdet i Region Midtjylland, hvor hun har ansvar for 11 geografisk spredte afdelinger og 450 medarbejdere, og hvor hun gennem de sidste seks år har været en del af områdeledelsen for specialområdet Børn- og unge skriver Billund Kommune i en pressemeddelelse.

Hun er uddannet pædagog, har en Diplomuddannelse i ledelse, og er i gang med en Master i offentlig ledelse.   

  • Med Tove Nedergaard får vi en iderig, ambitiøs leder med stor cheferfaring i stillingen som leder af dagplejen, jeg glæder mig til samarbejdet, siger Lisbeth Østergaard, der er Områdechef for Dagtilbud i Billund Kommune.

Tove Nedergaard bor privat i Herning, er gift med Ove og de har to børn på 20 og 23 år.

  • Efter mange år som leder på det specialiserede børn- og unge område har jeg truffet et valg om at skifte til et andet område, og så kom stillingsopslaget fra Billund Kommune. En stilling som matcher de ønsker jeg har med fortsat mulighed for ledelse og mulighed for at arbejde i en kommune, der prioriterer børn og familier, og jeg glæder mig til samarbejde med dagplejere, dagplejepædagoger og øvrige ansatte i dagpleje samt de nye lederkollegaer i Billund, siger Tove Nedergaard.

Den nye leder begynder i Billund Kommune den 2. januar. Stillingen som leder har været vakant siden Lise Lotte Damgaard skiftede til en stilling i Kolding Kommune. 

  • For mig er den kommunale dagpleje et omdrejningspunkt i forhold til at give familien en god start ved at trygt at kunne aflevere deres barn i dagplejen, hvor det enkelte barns udvikling respekteres, støttes og udfordres, siger Tove Nedergaard.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.