Emmet, Lucy og de andre stjerner fra LEGO® FILMEN 2™ står sammen om at støtte #BuildToGive og opmuntrer fans i alle aldre til at deltage
Julen bør være en tid med latter, glæde og fest, men for mange børn og deres familier er det en svær tid. LEGO Koncernen vil i år gerne være med til at gøre juletiden mere festlig for børn, der har det svært, og opfordrer fans og familier til at deltage i #BuildToGive-kampagnen skriver LEGO i en pressemeddelelse.
For hvert stykke LEGO® julepynt, der bliver bygget og delt, vil LEGO Koncernen donere en LEGO æske gennem lokale velgørende organisationer og på den måde give 500.000 børn rundt om i verden mulighed for at lege. Her i Danmark samarbejder Lego Koncernen med Frelsens hær, Børnenes kontor og Juleuddelingen af 1867 om at give legeoplevelser til børn, der har brug for dem.
87 procent af de voksne siger, at de nyder at lege, lige så meget som deres børn gør*), så det er håbet at kunne inspirere fans i alle aldre til at deltage. Fra fint flitterstads over sjove snemænd og skøre skabninger til jublende hjerter opfordrer #BuildToGive børn og familier til at slippe deres kreativitet løs og sammen opleve glæden ved at give. Som Emmet, Lucy og resten af holdet bag LEGO ® FILMEN 2™ siger: Den mest fantastiske gave, du kan give, er leg.
Kathrine Kirk Muff, Vice President, Social Responsibility & Engagement i LEGO Koncernen, siger: “Højtiderne handler om sjove og glade øjeblikke, tid til at skabe glade minder med dem, vi holder af. For mange børn og familier rundt om i verden er glæden måske begrænset. Det er derfor, vi samarbejder med lokale velgørende organisationer i 20 lande for at være med til at bringe juleglæde til en halv million børn i år. Vi er imponerede over de fantastisk kreative stykker julepynt, som fans fra hele verden allerede har delt, og vi håber, at endnu flere vil bygge sammen og være med til gøre julen mere festlig for dem, der har brug for at lege”.
For at deltage kan man besøge en LEGO butik** fra nu og indtil den 9. december eller bruge sine LEGO klodser derhjemme til at bygge et stykke julepynt.
Vis din kreation i butikken, eller del med #BuildToGive på sociale medier eller LEGO Life. For hvert enkelt stykke julepynt, der bliver bygget og delt, vil der blive doneret en LEGO æske til et barn, der har brug for at lege.
#BuildToGive-kampagnen er blot ét eksempel på LEGO Koncernens Local Community Engagement-program, som samarbejder med LEGO Fonden om at understøtte lokalsamfund i de lande, hvor LEGO Koncernen er til stede. Programmet er med til at inspirere børn og sætte dem i stand til at lære gennem leg og udvikle grundlæggende færdigheder som kreativitet og problemløsning.
For yderligere oplysninger om #BuildToGive, inklusive en liste over deltagende butikker og for at få inspiration til at bygge, kan du besøge LEGO.com/BuildToGive.
** Der vil være #BuildToGive-arrangementer i LEGO butikker i Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Italien, Kina, Storbritannien, Sverige, Tyskland, USA og Østrig. De 500.000 donationer i år vil have fokus på disse lande samt lande, hvor LEGO Koncernen har store kontorer eller fabrikker, bl.a. Japan, Korea, Rusland, Singapore, Tjekkiet og Ungarn.
I Danmark vil der være #BuildToGive-arrangementer i butikkerne på Vimmelskaftet i København og i LEGO House i Billund.