Finanslovsaftale betyder der er afsat penge til et kultur- og ungehus i Grindsted

PR-Foto

Anni Matthiesen: Vi har landet en rigtig god finanslovsaftale.

Nu er ventetiden endelig ovre. Efter mange lange forhandlinger og sene aftener har regeringen og Dansk Folkeparti nu præsenteret den længe ventede aftale om finansloven for 2019. Med aftalen er regeringen og DF blevet enige om mange gode initiativer – heriblandt bedre vilkår for generationsskifte i landbruget.

I aftalen er der også initiativer, som særligt giver anledning til glæde i det sydjyske. Der er blandt andet afsat penge til et kultur- og ungehus i Grindsted og penge til Grindsted og Vejen Gymnasium, samt andre gymnasier i tyndt befolkede områder.

Anni Matthiesen udtaler:

”Der er grund til at være glad. For jeg mener altså, at vi har landet en rigtig god finanslovsaftale med mange gode initiativer”.

”Med EUD-aftalen gav vi en ekstra håndsrækning til en række af de hårdt trængte erhvervsskoler i tyndt befolkede områder. Og nu har vi så kigget på de almene gymnasiers situation. Her er vi nået frem til, at der er brug for en ekstraordinær indsats, og derfor har vi besluttet af afsætte 0,5 mio. kr. årligt i 2019-2022 til Grindsted og Vejen Gymnasium, samt andre udvalgte gymnasier i tyndt befolkede områder”.

”Det glæder mig, at det er lykkes at få det unge- og kulturhus i Grindsted, som jeg var initiativtager til, med på finansloven for 2019. Jeg håber, at det kan blive et nyt samlingspunkt for de unge og være med til at understøtte unge- og kulturlivet i hele kommunen”.

”Så kom Grindsted med i det ”fine” selskab og er nu med på Finansloven med en bevilling på 3 mio. kroner i 2019 og 5 mio. kroner i 2020 til støtte til at skabe et kultursted for unge ved Musikcentralen. Jeg glæder mig rigtig meget over at det nu lykkedes og jeg kan således nu ønske tillykke til de unge mennesker i Billund kommune og sige rigtig god arbejdslyst til Byrådet med at skabe et super kultursted for børn og unge – hvor jeg håber der bliver plads til musik, kunst og kultur” udtaler det lokale folketingsmedlem Anni Matthisen, som er Venstres Børne- og Undervisningsordfører!