Min købmand i Filskov vandt 10.000 kr. i guirlande konkurrencen

Foto: René Lind Gammelmark

Købmand Peter Junge fra Filskov vandt 10.000 kr. i  Min Købmands landsdækkende guirlandekonkurrence, han fik andenpladsen for 19.223 meter guirlande.

De 10.000 kr. fordobler Peter Junge, og en anden sponsor har valgt at fordoble beløbet så der ialt bliver givet 40.000 kr til en ny legeplads hos Filskov Friskole og Børnehaven.

Min Købmand i Stenderup-Krogager kom på en 5. plads med ialt 13.568,92 meter guirlande

Førstepladsen gik til: Min Købmand Ravnkilde med 19.269,45 meter (Købmanden har bestemt at pengene skal gå til 2 gange fællesspisning i byen).

Andenpladsen gik til: Min Købmand Filskov med 19.223 meter (Købmanden har bestemt at pengene skal gå til en ny legeplads ved Filskov Friskole og børnehave).

Tredjepladsen gik til: Min Købmand Flauenskjold med 15.113 meter (Købmanden har bestemt at pengene skal gå til Projekt ny skolegård på Flauenskjold skole).

Fjerdepladsen gik til: Min Købmand Ulstrup med 14.738,4 meter (Købmanden har bestemt at pengene skal gå til Ulstrup Idrætsforening).