MAGION afholder diskotek for vandhunde

Foto: MAGION

MAGION holder Aqua Disco for 2.-7. klasse i svømmehallen. To aftener fordelt på 1. februar og 29. marts kan børnene boltre sig til et 100 % alkoholfrit vanddiskotek.

Svømmehallen omdannes til et vanddiskotek med discolys, musik og alle vanddyrene i vandet. Aftenen er forbeholdt 2.-7. klasse, der får en anderledes oplevelse af svømmehallen med rig mulighed for at have det sjovt i vandet.

Begge aftener starter kl. 19.00 og kører med fuld fart frem til kl. 21.00. Der er ekstra personale i svømmehallen og sikkerheden er i top. De almindelige regler for ophold i svømmehallen er naturligvis også gældende på aftener med Aqua Disco.

Det koster 40 kr. at komme til Aqua Disco – billetterne kan købes via MAGIONs hjemmeside eller i MAGIONs information. Der er ikke adgang for forældre til svømmehallen skriver Mads Søbye Helbo i en pressemeddelelse.