Det Tamilske Samordningsudvalg holdt juleafslutning

Foto: Selvan Selva

I søndags holdt Det Tamilske Samordningsudvalg i Grindsted og Omegn juleafslutning.

Aulaen på Vestre Skole blev dækket op med stole, borde og juledekorationer, og de juleglade børn var helt ivrige med at slå en 6’er og tage gaver fra hinanden i pakkespillet.  
Ved middagen med fællesspisning i Aulaen, var mere end 70 børn og voksne mødt op. Der blev serveret æbleskiver og julekager inden der blev lavet juleunderholdning. Buffetbordet var fyldt op med varm julemad og tamilsk mad, som forældrene havde taget med.
Det var en hyggelig dag med masser af juleglæde.

Foto: Selvan Selva

Foto: Selvan Selva