DuPont kårede årets medarbejder 2018

Flemming Kristensen fra den komite der udpeger årets medarbejder (tv), Henrik Risager (th.) - PR:Foto: DuPont: Jette Seidenschnur

Det er en gammel tradition at man på DuPont i Grindsted i forbindelse med juleafslutningen/julefrokosten kårer årets medarbejder.

I år var det 42 årige Hernrik Risager der blev kåret som årets medarbejder, han arbejder som lager- og logistik operatør på fabrikken.

DuPont skriver at Henrik Risager er en yderst hjælpsom og kompetent kollega. Fagligt er han dygtig og har afsluttet uddannelsen Lager og Logistik med topkarakter.

I pressemeddelelsen skriver DuPont: Henrik begyndte i 1996 som procesoperatør, og egentlig ville han bare tjene penge til et højskoleophold, og kom da også afsted til Aalborg i 1998, mente tilbage til DuPont efter et halvt år på højskole. Her fortsatte han som procesoperatør, men de sidste 10 år har han arbejdet på råstoflageret, og her fik han lov til at tage uddannelsen som Lager- og logistikoperatør.

Henrik er født og opvokset i Grindsted, og er gift med Anna-Louise som er selvstændig. De byggede deres hus for 10 år siden. Henriks store interesse er sport, især  håndbold, hvor han nu er træner for det hold deres datter spiller på i GGIF. Tidligere trænede hans sønnens hold, og efter at have stoppet med at spille håndbold bruger han sin energi på mountainbike, hvor han med en gruppe af kammerater ofte kan findes på ruten i Grene Sande.