Stafet for livet søger nye frivillige

Foto: Stafet For Livet Billund

Stafet For Livet i Billund Kommune er igang med planlægningen af 2019 arrangementet der finder sted på Stadion i Filskov den 7. og 8. september.  Hvis du eller en du kender har lyst til at give en hånd med i arbejdet er du mere end velkommen. Der er mange måder at kunne hjælpe på, også uanset om du kun har få eller mange timer i overskud.

Stafet For Livet i Billund Kommune søger nu frivillige til deres styregrupper indenfor forskellige områder, som f.eks.  Holdgruppen, Fightergruppen og Madgruppen. Hvis du er frisk på at give en hånd med under afviklingen af den kommende stafet vil de gerne høre fra dig.

De vil desuden gerne have flere frivillige hjælpere, der skal lave forskellige opgaver såsom opsætning og nedtagning af skilte, telte, borde, afrydning og meget andet,  hjæp til afvikling af morgenmad og aftensmad, indsamling af gevinster til bankospil, tombola og stafetlotteri.

Jo flere der er om opgaverne, jo nemmere bliver det for alle at kunne lave en god stafet, som kan være med til at indsamle et flot beløb til Kræftens Bekæmpelse.

Du bliver en del af et hold, der brænder for sagen, så hvis du kan se dig selv som en del af dette spændende fællesskab hører Stafet For Livet Billund gerne fra dig!

Du kan sende en mail til: billund@stafet.cancer.dk eller ringe til en i styregruppen, så vil de fortælle mere om de spændende opgaver.

Du finder kontaktoplysningerne til styregruppen på hjemmesiden: www.stafetforlivet.dk/billund under kontakt skriver Niels Pedersen i en pressemeddelelse.