Workshop: Skab dine egne værdier

Foto: www.pixabay.com

Hvis du selv kunne bestemme. Hvad kunne du så godt tænke dig, at præsten skal sige om dig ved din begravelse?

”Spørge Jørgen” er Sognepræsten for Hejnsvig og Vesterhede Kirker – Jørgen Johansen.

”Jeg ved godt, at det er et ganske chokerende og helt sikkert også et provokerende spørgsmål for mange”, udtaler Jørgen Johansen. Baggrunden for spørgsmålet er den ganske enkle.

”Hvad siger din ægtefælle, dine børn, andre familiemedlemmer, dine venner, dine arbejdskammerater, dine sportskammerater om dig – når du ikke er til stede?” Det er jo netop den situation, der udspiller sig, når jeg som sognepræst skal tale med de efterladte inden begravelsen/bisættelsen.

”Den samtale har jeg ført 2 gange indenfor kort tid med Mogens Bertelsen og hans familie. Han mistede først hans ældste søn og 18 måneder senere hans hustru. ” Kort før jul fortalte Mogens mig så, at han netop havde været til en samtale på Esbjerg Sygehus, som sluttede med: ”Mogens, bliver du ikke opereret indenfor overskuelig fremtid, så har du udsigt til at lide kvælningsdøden. Han fortalte også samtidig, at allerede samme eftermiddag modtog indkaldelse til den snarlige operation”

”Den og tidligere samtaler med Mogens om personlige værdier, visioner, håb, drømme; men samtidig også om bristede drømme, bristede håb, bristede værdier førte til ideen om at invitere til en workshop om de grundlæggende værdier i livet.” Det er nemlig de udlevede værdier, som danner grundlag for den samtale, jeg fører med de efterladte.

Workshoppen finder sted i samarbejde med Missionshuset i Hejnsvig søndag den 20. januar fra kl. 18.30 til ca. kl. 21.30, hvor vi begge to kommer.

Vi starter med at spise sammen og lære hinanden lidt nærmere at kende. Herefter kommer Mogens og jeg med hver et oplæg på ca. 30 minutter om egne erfaringer med at blive konkrete og udlevelsen af personlige værdier, drømme og visioner i dagligdagen.

Resten af aftenen kommer til at foregå med inspirerende samtaler, diskussioner og egne erfaringer hen over bordene om, hvilke værdier, drømme og visioner, som du lægger til grund for dit liv og ikke mindst handler efter i dagligdagen.

Aftenen koster kun 50 kroner til maden og kaffen.

Alle er velkommen. Også din ægtefælle, dine børn, dine venner, dine arbejdskammerater og dine sportskammerater skriver Jørgen Johansen i en pressemeddelelse.

Du kan tilmelde dig workshoppen på Jørgen Johansens email Kingosvej16@gmail.com eller tilmelde dig på 6133 5005.

Du kan også downloade invitationen på præstens facebook profil: Jørgen Johansen