Klub MellemRum inviterer til Åbent Hus

Foto: http://pixabay.com

Klub MellemRum inviterer til åbent hus. 
Kom og se hvad vi kan tilbyde indenfor MOTION, KULTUR, NATUR og HVERDAGSLIV.

Det sker lørdag den 19. Januar 2019 fra kl. 14.00 til 17.00 på Mødestedet, Nygade 29, 7200 Grindsted.

Det vil også være muligt at møde, og få en snak med Billund Kommunes demenskonsulenter Janne og Kate.

Vi ser frem til en hyggelig eftermiddag med musik og lidt godt til ganen skriver Robert Terkelsen, formand for Voksenudvalget i Billund Kommune, samt Anne-Mette, Christina og Mia fra Klub MellemRum

FAKTA
KLUB MellemRum er et meningsfyldt aktivitetstilbud for dig som er tidligt i dit demensforløb, og som ønsker et aktivt fællesskab med ligestillede.
-Din alder er til ca. 70 år.
-Du kan og vil gerne deltage i fysiske aktiviteter.
-Du har brug for et frirum i hverdagen.
-Du har lyst til at mødes med ligestillede.