Stort fremmøde for at høre om sæsonjob i Lalandia, LEGOLAND og Billund Lufthavn

Lalandia holder oplæg om sæsonjobs - Foto: Kompetencecenter Billund

Flere end 150 interesserede mødte op på KompetenceCenter Billund torsdag den 10. januar, da henholdsvis Lalandia, LEGOLAND og Billund Lufthavn fortalte om de mange medarbejdere, som de skal bruge i den kommende sæson.

Lalandia, LEGOLAND og Billund Lufthavn fortalte om, hvilke kompetencer, både personlige, faglige og sociale, som de lægger vægt på hos deres medarbejdere. Vi er rigtig glade for, at virksomhederne gentog mange af de ting, som vi selv fortæller de jobsøgende, siger Beskæftigelseskonsulent Trine Søndergård Knudsen.

Efter oplæggene fik folk rig mulighed for at stille yderligere spørgsmål – Foto: KompetenceCenter Billund

LEGOLAND holder oplæg om Sæsonjobs – Foto: Kompetencecenter Billund

Der var ivrig spørgelyst fra borgerne, som søgte svar på alt lige fra sproglige udfordringer over fleksibel arbejdstid til gode råd til, hvad en god ansøgning skal indeholde skriver KompetenceCenter Billund i en pressemeddelelse.

De tre virksomheder svarede velvilligt på de mange spørgsmål fra borgerne både i fælles forum, men der var også rig mulighed for at stille yderligere spørgsmål på tomandshånd efter oplæggene.

Det er håbet, at flere virksomheder kan se mulighederne i at besøge Café K, når de skal rekruttere nye medarbejdere.