Ny bedemand ansat hos Søgaards Bedemandsforretning

PR-Foto

Ny bedemand er fra Billund

Lærer og musiker, Jørgen Heick, vender tilbage til Billund Kommune og Billund by, for at bo og arbejde. Han er netop startet som bedemand hos Søgaards Bedemandsforretning.

”Det er et job, som jeg igennem længere tid har overvejet, og nu var muligheden der, for at blive en del af teamet i Søgaards Bedemandsforretning.”, siger Jørgen Heick, som glæder sig meget til at lære sit nye fag.

Jørgen er født og opvokset i Billund, og har overtaget sin barndomsgård, som han er næsten færdig med at totalrenovere. På gården vil han drive Bed&Breakfast og han vil også fortsætte med sin musikkarriere. Jørgen spiller både solo og i trio.

”Det kræver naturligvis en høj grad af fleksibilitet,” siger Katri Søgaard, der er indehaver af Søgaards Bedemandsforretning. ”Men vi har talt tingene rigtig godt igennem, og der er fleksibilitet fra alle i teamet, så det får vi til at fungere.”

At det blev Jørgen Heick, der skal indgå i teamet hos Søgaards Bedemandsforretning er ikke helt tilfældigt; ”Jørgen har de rette kompetencer; som ordentlig, lyttende og rolig. Man føler sig tryg omkring ham, og det er meget vigtigt i dette job, så for mig var der ingen tvivl,” udtaler Katri Søgaard.

Jørgen Heick er 50 år og har igennem mange år været lærer på Kostskolen Assersbølgård. Jørgen har som ung spillet i LEGO Garden og spiller i dag professionelt i hele landet til bl.a. kirkekoncerter skriver Søgaards Bedemandsforretning i en pressemeddelelse.