Tamilsk nytårsfest

Foto: Selvan Selve

Tamilerne i Grindsted og Omegn kom glade ind i det nye år 2050

Tirsdag d. 15. januar 2019 blev det tamilske nytår, Thai Pongal, fejret af tamilerne verden over for at takke solen for den gode høst. Ifølge den tamilske kalender går vi ind i år 2050, og det blev fejret søndag d. 20. januar 2019 på Vestre Skole i Grindsted, hvor Det Tamilske Samordningsudvalg i Grindsted og Omegn havde arrangeret en traditionsrig nytårsfest, hvor alle interesserede var inviteret. På denne glædelige dag var alle (ca. 100 deltagere), både børn og voksne, iklædt traditionel tamilsk tøj (typisk nyt tøj) og der blev pyntet, lavet Kolam (Mandala) og spist en masse god mad.  Desuden blev der leget en lej efter en ældgammel tradition, hvor det gælder om at ramme en krukke fyldt med slik. Det skal ikke gøres let, derfor får man bind for øjnene. Krukken hænger selvfølgelig heller ikke stille, da den bliver hest op og ned af en person fra publikummet.

For at markere dette runde år, blev der d. 14. januar 2019 afholdt konference i folketingen omkring det tamilske nytår af Dansk Sammenslutning af Tamilske Foreneinger (DSTF).

Fakta om Thai Pongal:
Den 4 dage lange Pongal festival er ikke bare en høst festival, men også tamilernes nytår. I kontrast til de vestlige lande, troede vores forfædre på at januar måned skulle starte blomstrende. Derfor, fejrer vi først BhogiPongal, hvor man gør rent i hele huset samt skiller sig af med uønskede ting og dårlige vaner. På anden dagen fejrer vi selve Pongal, som også bliver kaldt SuryaPongal. Hovedformålet med denne dag er at takke solen for hjælpen.  Kvinderne laver pæne Kolam og det nyhøstede ris bliver kogt i en ny gryde. Når gryden koger over med Pongal, råber folk “Pongaloo Pongal” højt – man velkommer det nye år.  Den tredje dag kaldes MaadduPongal. Denne dag er dedikeret til køerne på gårdene, som er en stor hjælp i høsteprocessen. Køerne bliver på denne dag badet og bliver fodret med Pongal. Den sidste dag i festivallen kaldes KanumPongal. Denne dag er for at hygge med familie og venner, hvor der vil blive serveret sød mad, som symboliserer sødme og glæde.

Foto: Selvan Selve

Foto: Selvan Selve

Foto: Selvan Selve

 

 

Den tamilske kalender tager udgangspunkt i den tamilske digter og filosof Thiruvalluvar, der blev født 31 år før Kristus. Derfor ligges der 31 år oven i det nuværende årstal og i år fejres året 2050 af tamilerne skriver DTSU i Grindsted i en pressemeddelelse.