Hvad kan vi lære af livet – foredrag med Birgit Westphal Christensen

Foredraget vil tage udgangspunkt i Birgits bog ”At leve og dø bevidst”, der udkom i efteråret 2018.

Bogen er skrevet for seniorer, men også andre, som er nysgerrige eller føler sig parat til at reflektere bevidst over indholdet i deres sidste livsfase og over døden: At leve og dø mere bevidst vil i al sin enkelhed sige, at vi hver især bliver mere opmærksomme på, hvad der rører sig i os og lader os vejlede af vores erfaring, visdom og indre stemme, når vi vælger vejen frem.

Ved foredraget vil Birgit fortælle om sin bog med fokus på livsgennemgangen samt om de måder, hendes liv er blevet bedre på, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål og diskutere emnet mere generelt.

Ved at lave en livsgennemgang, kan man blive mere bevidst om, hvad man har oplevet og lært i livet, og bruge denne indsigt til at være taknemmelig for livet og til at leve mere bevidst resten af tiden, f.eks. ved at få realiseret nogle drømme og få sagt tak og tilgivet, når det føles vigtigt. Familien og andre kan også få stor glæde af at kende i hvert fald noget af ens livshistorie.

Birgit Westphal Christensen (født i 1949) er sygeplejerske og har en master- og PhD-grad inden for pub-lic health og har arbejdet med sundhedsfremmende arbejde i Danmark og i mange forskellige lande og kulturer i hele verden. Interessen for sammenhængen mellem krop, psyke, sjæl og sundhed af-spejles såvel i hendes undervisning som i hendes bøger. I dag er hun – ud over at være pensioneret – konsulent, foredragsholder og samtalepartner for mennesker, som tumler med livs- og dødsspørgsmål

Torsdag d. 21 marts kl. 19.00
MAGION Biblioteket, cafemødelokalet  

Billetter á 30 kr. kan købes på www.billundbib.dk/samtale