Stormester i oplæsning 2019 for 5. klasser

Foto: René Lind Gammelmark

Stormester i oplæsning 2019 for 5. klasser foregår i cafémødelokalet i MAGION fredag d. 15. marts kl. 10.00-11.00

Igen i år afholder Billund Bibliotekerne Stormester i oplæsning, som er en læsekonkurrence for skoler i Syddanmark. Formålet er at skabe en god stemning og prestige omkring læsning og det at være god til at læse højt. Deltagerne, som skal gå i 5. klasse, læser op af en tekst, de selv har valgt, og oplæsningen må maksimum tage 3 minutter incl en kort præsentation af bogen. Teksten skal være på dansk og være fra en roman for  11 til 12- årige børn. Eleverne er på forhånd blevet udvalgt efter konkurrencer på skolerne, men kun én elev fra hver klasse kan deltage i 2. runde i MAGION

Fra Vestre Skole i Grindsted deltager Anna Dupont Nissen fra 5.A, Teresa Fyhn Esteves fra 5. B og Max Nørby Rieman fra 5. C. Fra 5. klasse på Hejnsvig Skole deltager Ditte Egsgaard Kristensen.

Den elev, som vinder læsekonkurrencen i MAGION, får en kagemand til klassen og skal videre til 3. runde på biblioteket i Vejle fredag d. 3. maj, hvor der dystes mod vinderne fra de andre skoler i Syddanmark. Her er præmien til vinderen en kagemand til klassen og 1000 kr til klassekassen.