Grindsted Badmintonklub har 2 hold med til DM for ungdomshold

Grindsted Badmintonklub U11 hold - Privatfoto

Grindsted Badmintonklub kan nu også prale af at have 2 hold med til DM for hold i ungdom der finder sted d. 13. og 14. april. Et af spillestederne er i MAGION i Grindsted.

Lidt FAKTA: Ved hver holdkamp spiller man 6 kampe. 4 singler og 2 doubler, hvis der står 3-3 spilles et enkelt afgørende sæt ”golden set” som afgør holdkampen. Der spilles 8 holdkampe på en sæson fordelt på 4 dage over året.

Alle 10 spillere er i rivende udvikling badminton mæssigt og fortjener til fulde den flotte placering.

Dette skyldes bl.a. de dygtige trænere vi har i klubben, men også at de unge mennesker opbygger tætte relationer og bakker hinanden op på banerne. Spillerne kommer også rundt og ser deres forbilleder, blandt andet var flere af sted i Århus, da der blev spillet DM.

På U11C holdet spiller Kasper Filtenborg Larsen, Victor Husted Mikkelsen, Simon Due Nørgaard, Noah Hansen og Oliver Gohr Laursen.

Dette hold har gennem sæsonen spillet sig frem til puljevinder med sejr i alle 8 holdkampe, hvor 2 af holdrunderne vindes i netop ”golden set”

På U15 CD holdet spiller Jasmina Jepsen, Sif Gandrup, Kishali Surendran, Martin Kolind Lassen og Freja Skyum. Holdet har også vundet alle 8 holdrunder og faktisk vundet 47 kampe ud af de i alt 48 de har spillet. Det er noget af en præstation, da der har været mange tætte kampe undervejs.

Hvis man har interesse for badmintonspillet, kan man faktisk følge med i U11 holdets kampe til DM. Grindsted Badmintonklub er vært for U9 og U11 DM for hold. Så mød endelig op og giv dem opbakning. U15 holdet spiller i Middelfart.

Grindsted Badmintonklub U15 hold – Pressefoto

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.